Åh, altså. De gaver, de gaver. Det kan være rigtig skægt at finde den helt rigtige gave, men hvor kan det dog også være svært.

Hvilke ting skal man overveje? Og hvordan finder man den rigtige gave? Læs med her.

Den gode gave

Mange spørger sig selv i forbindelse med et gavekøb: Hvad er den gode gave? Og hvordan giver jeg en gave, som modtageren faktisk bliver glad for? Ingen af os er interesserede i at give en gave, der blot skal byttes så snart den er pakket op.

Så hvordan undgår vi dette?

Den personlige gave

Det er et rigtig godt udgangspunkt at overveje, hvem der egentlig skal have denne gave. Og nu tænker du måske: Det ved jeg da godt, det er min mor/kæreste/onkel/veninde osv. Men prøv at tænke nærmere over, hvem modtageren egentlig er. Og forsøg gerne at tænke ud over jeres relation. Hvad gør ellers denne person glad, og hvad optager ham eller hende til hverdag?

Se for eksempel på interesser og hobbyer. Kan personen lide at være udendørs og svømme? Så ville det være oplagt med en gave inden for svømmeudstyr, svømmebriller eller badetøj, som du kan se nærmere på her. Det er en ideel gave, som kan bruges både udendørs i godt vejr, eller når modtageren er på ferie eller indendørs i vinterhalvåret.

Det er også en gave, I kan bruge sammen, hvis I for eksempel skal i spa eller bare en tur i svømmehallen en dag. Samtidig er det en gave, der kan holde længe og give glæde mange gange.

Brugsgaver

Som nævnt ovenfor kan det være en rigtig god idé at overveje en gave, som kan bruges flere gange. Når gaver er genanvendelige, kan de give glæde til modtageren over længere tid.

Mange tænker måske, at de ikke vil give praktiske gaver, men lige netop disse gaver er typisk nogle, vi bliver glade for, fordi vi kan bruge det i vores dagligdag.

Forkælelsesgaver

Hvis du ikke er så glad for at give brugsgaver eller måske ikke lige kan finde den helt rigtige, så overvej i stedet en forkælelsesgave. En forkælelsesgave kan være mange forskellige ting – tænk igen på, hvem modtageren er.

De fleste modtagere af gaver sætter pris på at kunne bruge tid sammen med afsenderen. Hvis du for eksempel vil forkæle din mor, så giv hende en behagelig oplevelse, I kan dele sammen. Det kunne for eksempel være en tur ud at spise brunch på en dejlig café eller restaurant.

Forkælelsesgaver kan dog også være mindre og for eksempel bestå af badesalt og en lækker natursvamp, så din veninde kan få følelsen af et mini-spaophold hjemme i sin egen lejlighed.

Det kan også en lækker massageolie, som du giver til din kæreste – hvem ved, måske du også får noget igen!