Mænd har et ry for at være svære at købe ting til. Presset er endnu større, når det gælder om at finde den perfekte gave til hans fødselsdag. Lige meget hvor sort det ser ud, så kan alle kvinder finde en god gave til deres kæreste på hans fødselsdag. I skal bare følge disse råd.

Føl dig frem

Først og fremmes så kan du prøve at tænke over, hvad din kæreste kan lide at lave. Det kan f.eks. være en hobby eller en interesse, som du ved, han bruger meget tid på, enten alene, med vennerne eller sammen med dig. Tænk over, hvad han selv ville købe til sig selv. Prøv at se tingene fra hans perspektiv. Hvad laver han i sin fritid? Hvad læser han eller ser han? Alt hvad du kan komme i tanke om, som får ham til at smile, er værd at overveje i forbindelse med at finde den perfekte gave til din kæreste, som gør ham meget glad på sin fødselsdag.

Lyt efter hints. Din kæreste ved forhåbentligt selv, at hans fødselsdag snart er der. Han vil sikkert prøve at hjælpe dig ved at give dig nogle hints. Forvent at høre nogle små hint fire til fem uger før hans fødselsdag. Hvis han taler om noget mere end en gang, så er det helt klart noget, som du skal undersøge videre. Nogle af disse hints kan være meget subtile. I stedet for at sige, at han gerne vil have noget specifikt, så vil han måske bare nævne, at han har set det et sted og det så cool ud eller noget lignende.

Søg hjælp

Spørg hans venner og familie. Det kan være, at din kæreste er mere komfortabel ved at tale med sine venner og familie om gaveønsker, end han er med dig. Tal med dem, når han ikke er der, og spørg dem, om de har nogle gode ideer. Bare sørg for, at de holder det hemmeligt, hvis de ved hvad det er du køber til ham som gave. Derudover kan du også spørge dine egne veninder. Det kan være de selv har en kæreste, der minder om din – de har muligvis nogle gode råd til en rigtig god gave til din kæreste. Du skal ikke spørge dem, hvis de ikke kender din kæreste. Du kan måske godt spørge dem lidt til råds, men du skal huske at tage det, de siger, med et gran salt.

Spørg din kæreste om ideer. Hvis du overhovedet ikke ved, hvad du skal købe til ham, så spørg om han har nogle forslag. Han vil ikke have noget imod, at du spørger ham til råds. Ofte bliver det til nogle af de bedste gaver. Du kan spørge om han kan lave en ønskeliste, så bliver det lidt lettere, da han allerede har valgt ting, som ville gøre ham glad. Bare sørg for der står andet end sokker og underbukser, med mindre det gør ham inderligt glad. Så køb det.