Gavegiverens overvejelser om behov og ønsker i lyset af Den lille pige med svovlstikkerne

Gavegiverens overvejelser om behov og ønsker i lyset af Den lille pige med svovlstikkerne
I H.C. Andersens eventyr Den lille pige med svovlstikkerne står kulde og sult over for pigens syner af varme, mad og nærhed. For en gavegiver kan fortællingen rejse et spørgsmål: Hvornår bør en gave opfylde et behov frem for et ønske?
Et tænkt eksempel følger en kvinde, som plejer at give sin søster en roman til jul. Denne gang har søsteren mistet sit arbejde og fortalt, at madbudgettet er blevet stramt. Den sædvanlige gave er derfor ikke længere et oplagt valg.
Den ønskede bog får en anden vægt
Søsteren har stadig en bestemt roman på ønskelisten. Gavegiveren har dermed et konkret holdepunkt: Bogen er ønsket, ikke blot valgt af gammel vane. Samtidig ved hun nu, at søsteren må vælge billigere varer og undvære nogle indkøb.
Eventyret kan skærpe opmærksomheden på den forskel. Pigens mangel på varme og mad er afgørende for fortællingen; hendes situation handler ikke om et mindre heldigt gavevalg. Den tænkte søsters økonomi skal derfor ikke sidestilles med pigens nød.
For gavegiveren ændrer fortællingen snarere rækkefølgen af hendes spørgsmål. Før handlede valget om, hvilken bog søsteren ville nyde. Nu må hun også afklare, om en gave til dagligvarer ville gøre større nytte og stadig blive modtaget som en gave.
Omsorg giver ikke sikker viden
Hun kan ikke slutte fra et stramt madbudget til, at søsteren ønsker praktisk hjælp juleaften. En roman kan give et kærkomment frirum. Den kan også bevare en velkendt tradition på et tidspunkt, hvor meget andet er blevet usikkert.
Derfor spørger hun inden købet, om søsteren helst vil have bogen eller et gavekort til dagligvarer. Spørgsmålet afgrænser valget uden at kræve en gennemgang af søsterens økonomi. Uanset om gaveidéen kommer fra https://www.kvindersliv.dk/ eller andre steder, skal svaret afgøre gaven, ikke blot bekræfte giverens egen vurdering.
Hun overvejer også en varm vinterfrakke, men forkaster den mulighed. I dette tænkte eksempel har søsteren allerede en brugbar frakke. Eventyrets kulde gør ikke endnu en frakke relevant; den ville bruge gavebudgettet uden at lette den udgift, søsteren faktisk har nævnt.
Et gavekort vælges for at frigøre penge til mad
Hvis søsteren foretrækker hjælp til indkøb, bliver et gavekort til hendes sædvanlige dagligvarebutik det foreløbige valg. Begrundelsen er konkret: Det kan betale for varer, hun ellers selv skulle finde penge til. Valget bygger på et bekræftet behov, ikke på giverens forestilling om det.
Inden købet undersøger gavegiveren, om kortet kan bruges i den konkrete butik, hvor længe det gælder, og om beløbet kan bruges over flere indkøb. Hun sammenholder udløbsdatoen og reglerne for restbeløbet med søsterens normale indkøb. Hvis søsteren skal ændre indkøbssted eller købe mere end nødvendigt for at bruge beløbet inden fristen, forkaster hun netop dette gavekort. Se også oddsblikket.dk.
Konsekvensen er, at romanen udgår inden for det samme gavebudget. Giveren skal dermed acceptere en mindre personlig pakke uden at lægge en ekstra bog oveni. Ellers undgår hun blot den prioritering, som søsterens ændrede økonomi har gjort nødvendig.
Søsterens økonomi behøver ikke blive synlig
Den praktiske gave har også en social følge: Den kan gøre søsterens økonomi synlig, hvis kortet ledsages af en forklaring foran andre. Gavegiveren kan undlade den forklaring. Søsteren behøver ikke begrunde sit gaveønske ved julebordet.
Hun vælger derfor gavekortet, hvis søsteren ønsker hjælpen, og kortet kan bruges til hendes almindelige indkøb. Hvis madbudgettet er på plads, og søsteren foretrækker romanen, får ønsket igen førstepladsen.





