Vi har alle sammen hørt om Himmelbjerget, Silkeborgsøerne, Jellingstenene, Rundetårn og andre klassiske danske seværdigheder. Men har du hørt om St. Øksø? Formentlig ikke. Det er en skam, for det er et område som har utrolig meget at byde på og som helt klart er et besøg værd.

Det reneste vand i Nordjylland

Store Økssø ligger i Skørkøbing, som er en stationsby i Himmerland i Rebild Kommune.

Store Økssø er en stor skovsø på hele 33 hektar, som tilhører den sjældne naturtype brunvandet sø. Til trods for søens brune vand er vandet helt rent og ganske velegnet til badning. Faktisk finder du næppe renere vand nogen steder i Nordjylland.

Når du har været ude at bade, kan du lægge dig på et af de to store græsarealer tæt på søen med et håndklæde og nyde skovens ro.

Langs bredden af søen er der lavvandet, så også børn har mulighed for at komme ud at soppe. Hav dog altid dine børn under opsyn, når de færdes i og omkring søen.

Når man kommer lidt længere ud i søen, bliver vandet dybere og der er mulighed for at svømme.

Beliggende midt i Rold Skov

Søen ligger i den flotte jyske skov, Rold Skov, som er Danmarks næststørste skov efter Silkeborgskovene.

I Rold Skov ligger desuden Rebild Bakker, Den Jyske Skovhave og mange andre smukke og spændende naturoplevelser.

Spis i smukke omgivelser

Når man besøger St. Økssø bør man også tage et smut forbi Mosskovpavillonen, som er et spisested beliggende i gåafstand til St. Økssø. Her kan du nyde en dejlig frokost, brunch eller aftensmad i yderst smukke omgivelser.

Den idylliske Mosskovpavillon har i flere hundrede år været centrum for både fest og hygge for indbyggerne i Himmerland og det øvrige Nordjylland.

Mosskovpavillonen har fokus på den gode smagsoplevelse og byder bl.a. på lækre retter fra det franske køkken.