Pasta

Det er ikke altid nemt at vide, hvordan du bedst kan overraske din partner med noget, der får hende eller ham til at falde på halen. Blomster er altid en mulighed. Men i en travl hverdag har din partner måske mere bare brug for at koble af. Derfor kan et aftensmåltid af ypperste kvalitet og en god og hjemmelavet drink faktisk gøre en rigtig stor forskel. Kvalitet og smag er selvfølgelig afgørende, men så længe din partner kan se, at du har gjort dig umage, så har du med garanti scoret mange point.

Hav en drink klar, når din partner kommer hjem

Du kan gøre rigtig meget af forarbejdet i god tid, når det kommer til drinks. Findes der egentlig noget bedre at komme hjem til efter en lang arbejdsdag end en god og hjemmelavet drink? Du vinder nogle ekstra point, hvis du har gjort noget ud af det. Det er selvfølgelig også skønt at komme hjem til en kold øl eller et godt glas vin, men hvis du har gjort dig den umage at lave en drink med flere forskellige ingredienser, som ovenikøbet ser godt ud, så får du virkelig kærestepoint.

Er din partner glad for kaffe, så bør du utvivlsomt lede efter en god opskrift på den drink, der kaldes espresso martini. Det er egentlig en drink, som måske kan kategoriseres som undervurderet. Det er ikke mange, der kender den. Og det er heller ikke mange, der gider lave den. Og det er faktisk synd. Den er nemlig både virkelig lækker og ret så nem at lave. Har du en espresso martini klar, når din partner kommer hjem, kan du være ret sikker på, at du bliver honoreret med andre gode oplevelser senere på aftenen. Og det kræver ikke det store af dig. Du skal såmænd bare have noget espresso, vaniljesirup, kaffelikør og en sjat vodka. Har du disse ingredienser i hænderne, så har du opskriften på en hyggelig aften.

Husk også maden

Du kommer naturligvis først helt til tops, hvis du tilbereder et fantastisk måltid mad til din partner. En god drink er en god start. Men der skal mere til. Og når du i forvejen er i gang med at blande lækre drinks til dig og din partner, så kan du lige så godt lade flasken med vodka stå fremme.

Du kan nemlig lave en skøn og enkel ret med vodka. Hvis du vil være helt eksklusiv, skal du lave din egen pasta. Det kræver enten en pastamaskine eller en kagerulle og stærke, tålmodige overarmsmuskler. Men med frisk pasta og en tomatsovs lavet med vodka får I altså et herligt måltid. Der kan næsten ikke findes et menneske på Guds grønne jord, der ikke kan lide denne ret.

Server gerne retten med lidt friskrevet parmesan og nogle friske blade af basilikum. Det gør retten rigtig smuk, men det gør også utrolig meget for smagen. En frisklavet drink og hjemmelavet mad. Hvis ikke det går direkte ind hos din partner, så er det svært at regne ud, hvad gør.