Der er fokus på klima og vores forbrug af ressourcer for tiden, hvem har efterhånden ikke hørt om demonstrationer og opråb for at få os alle til at tænke lidt mere over hvordan vi behandler den jord, vi alle sammen skal leve på. Derfor kommer der her et par tips til, hvad du kan gøre, for at få en lidt mere klimavenligt hverdag.

Sluk lyset

Når du ikke længere befinder dig i et rum så sørg for at slukke for lyset, så det ikke står og kører. Du kan endda tage det et skridt videre og slukke for strømmen i forskellige dele af huset, når du ikke opholder dig der længere. F.eks. slukke for strømmen til tv’et, når du er færdig med at se fjernsyn og ikke bare sætte det på standby. Hvis du synes det virker lidt uoverkommeligt, så findes der i dag smarte løsninger, der kan gøre det let. På https://smarthjem.nu/ kan du f.eks. få smarte stikkontakter og pærer, som du kan slukke via en app på din mobil.

Skru ned for varmen

Når du ikke er hjemme, kan det være en god idé at skrue ned for varmen i huset, så du ikke bruger mere energi på opvarmning. Der er selvfølgelig ikke sjovt at komme hjem til et hjem, der er koldt, men også her findes der smarte løsninger, hvor din termostat selv sørger for at skrue op for temperaturen, når du er på vej hjem.

Skru ned for kødet

Du behøver ikke at blive veganer og forsværge alt der kommer fra dyr, men du kan overveje at indføre nogle dage om ugen, hvor du ikke spiser kød. Du kan eventuel starte med en enkelt dag og så øge mængden efterhånden. Der findes rigtig mange gode vegetariske opskrifter på nettet og flere og flere erstatningsprodukter for kød, som for eksempel plantefars.