Hængekøjer forbindes med sol og sommer og afslapning i varmere himmelstrøg. Du behøver dog ikke vente til sommer med at nyde en hængekøje udenfor. Du kan nemlig indrette dit hjem med hængekøjer, så du får feriestemning derhjemme – og det er der faktisk mange gode grunde til at gøre. Vi har her samlet blot 5 grunde til at anskaffe en hængekøje til hjemmet.

En hængekøje giver plads til at slappe og stresse af

Vi har alle sammen en travl hverdag, som skal gå op i en højere enhed, og det fører nogle gange stress med sig – uanset om det drejer sig om arbejde eller uddannelse. En hængekøje kan dog med dens blide vuggende fornemmelse afhjælpe stress og få dig til at slappe helt af, så du bliver klar til en ny, travl dag.

En hængekøje giver bedre nattesøvn

En hængekøje kan sørge for at du slapper så meget af, at du ender med at falde i søvn – og det gør faktisk slet ikke noget. Du kan nemlig sove bedre i en hængekøje end på de fleste almindelige madrasser. Det skyldes primært de vuggende bevægelser, der kan sammenlignes med dengang, du blev sunget i søvn i dine forældres arme. Et nat i hængekøjen kan altså gøre dig både frisk og veludhvilet – endda mere end nogensinde før.

En hængekøje forbedrer din blodcirkulation

Når du ligger i en hængekøje, bliver din overkrop, nakke og hoved automatisk blive løftet op i en vinkel – og det er en rigtig god stilling for blodcirkulationen, idet det tillader blodet nemt at flyde op til hovedet. Det giver en masse sundhedsmæssige fordele, bl.a. udskillelse af affaldsstoffer og et bedre blodtryk.

En hængekøje er god mod ømme muskler

Din krop befinder sig i en afslappet tilstand, når du ligger i en hængekøje, og det kan faktisk bidrage til at lindre en masse muskel- og ledsmerter i din krop. Det samme kan ikke siges om en aften i enten sofaen eller lænestolen, som faktisk kan give dig problemer med både ryg og nakke.