
Der er mange gode grunde til at bo i hus fremfor lejlighed, og en af de helt store fordele er, at du får din helt egen have og terrasse.
Med en have og en terrasse kommer et væld af muligheder for at nyde livet og have det sjovt, og der er stort set ingen grænser for, hvad du kan lave på din egen terrasse.
Du kan invitere dine venner og familie på grillhygge, når sommeren er kommet, og du kan bruge de lange lyse nætter på at sidde og hygge med god mad og kolde drikke.
Terrassen er omdrejningspunktet for et væld af hyggelige aktiviteter, mens det også er her, du kan komme ud og slappe af efter en lang dag på jobbet.
Og når solen skinner og vejret er godt, er der få ting, som er bedre end at sidde og nyde livet på terrassen med noget koldt at drikke.
En god terrasse er med andre ord alfa og omega for dig, der elsker at nyde livet, og som elsker at være udenfor, når vejret er lækkert.
Derfor kan det også betale sig at opgradere terrassen, hvis den gamle er blevet både skæv og trist at se på. Ved at opgradere dit uderum kan du gøre det mere indbydende og derved bedre at opholde sig i for både dig selv og gine gæster.
Det kan dog hurtigt blive en dyr fornøjelse at lægge en ny terrasse, hvis du vil have professionelle til at klare arbejdet. Heldigvis er det forholdsvis enkelt at gøre selv, og hvis du ikke er bange for at få jord under neglene, kan du spare mange penge på at klare det selv.
3 skridt til en succesfuld belægning
For at få en terrasse som er lækker at se på, og som vil holde mange år ind i fremtiden, er det vigtigt, at du følger nogle simple råd.
Du skal selvfølgelig først og fremmest finde de helt perfekte terrassefliser, som passer lige nøjagtigt til din smag og dit hus. Det er vigtigt at vælge nogle fliser, som passer ind i de eksisterende omgivelser, så både hus, have og terrasse kommer til at spille sammen.
Det rette underlag
Når du har gravet ud til din terrasse, skal du starte med at lægge et godt underlag. Et godt underlag vil typisk bestå af stabilgrus, som vil fungere som et fundament under din terrasse.
Stabilgruset holder dine fliser på plads og sørger for, at belægningen forbliver pæn og plan mange år ind i fremtiden. Hvis du vil have en stabil terrasse, som kan holde til at blive brugt, er et godt underlag helt afgørende.
Sand og fliser
Over stabilgruset skal du lægge et lag af afretningssand, som er nemt at flytte rundt på, hvorfor du hurtigt kan skabe en helt plan overflade for dine fliser.
Når sandet er på plads, og du er sikker på, at det er plant, er du klar til at lægge dine fliser, og din terrasse kan stå klar på ingen tid.