
Går du med en lille drøm om, at vise din bolig frem? Så skal du måske være bolig-influencer.
Profiler der viser deres boliger frem, fylder efterhånden meget på sociale medier. Eksempelvis på Instagram. Det er både inspirerende og hyggeligt at kigge på – og så er det en fornøjelse at dele for dem der blogger, og elsker interiør og boligindretning. Det er næsten et lille univers at blive del af, hvis man kan finde ud af at følge de rigtige profiler og hashtags.
Der er flere måder, du kan starte på. Først og fremmest skal du tage nogle billeder af dit hjem. Sørg for at få billeder, der viser den fulde indretning og billeder af de små, finurlige genstande, der gør din bolig til noget specielt. Det er i sandhed de små ting, der vil inspirere andre. Du vil opleve, at du ser anderledes på din indretning, når du har fået dannet dig en platform, hvor du samlet har billeder af hvert et hjørne i dit hjem. Det er en spændende rejse der aldrig slutter. Altid vil du gå og ændre lidt på store og små ting i din indretning – for at skabe et smukt helhedsbillede.
Du vil helt sikkert også blive inspireret af andre i takt med, at du kommer ind i boligblogger-universet. Det kan være, at du ser en smuk bordlampe, som du bare må eje. Du kommer højst sandsynlig også til at male en væg eller to i en flot farve. Det gør ikke noget, for den kan jo altid males over igen.
Det er en hobby for dig, når du for alvor kommer i gang. Du kommer til at lægge mærke til, hvordan din indretning skiller sig ud fra andres, og du vil kigge lidt mere opmærksomt, når du træder ind i en ny bolig.